Velkommen

Gå-terapi København er en frivillig forening, hvor psykologistuderende på sidste del af uddannelsen tilbyder gratis terapi til voksne – ude i naturen.

Det gratis samtaletilbud er målrettet voksne over 18 år, som oplever normalpsykologiske udfordringer i hverdagen, fx i forhold til job og uddannelse, relationer (fx par-, venne- og familieforhold), identitet, personlig udvikling og selvværd – samt lette til moderate former for depression, angst, OCD og stress mv.

Et samtaleforløb kan bestå af op til 10 sessioner, hvorved du får mulighed for at komme mere i dybden med din problemstilling.

  • OBS: Vi har terapiforløb hvert forår og efterår. Læs mere og kontakt os via menuen. Vi ser frem til at møde dig 🙂

Forskning har vist at naturen har positive konsekvenser for vores psykiske sundhed og i gå-terapi forenes terapien med naturen. Denne form for udendørsterapi kalder vi gå-terapi.

Terapien flyttes altså ud i naturen, hvilket skaber en mere uformel og dynamisk ramme for individuel terapi og samtidig har en række kognitive fordele.

Gå-terapi er ikke så udbredt i Danmark men bruges af terapeuter i blandt andet England og USA. Der kaldes terapien ”Walk and Talk Therapy” eller ”Walking Therapy” og foregår i store parker som Central Park i New York og Hyde Park i London.

Hos Gå-terapi ønsker vi at udbrede konceptet i Danmark, tilbyde en alternativ terapiramme og drage nytte af dets mange fordele.

Du kan læse en personlig beretning fra en af vores tidligere klienter på sygeforsikring Danmarks hjemmeside her:

Referencer:

  • Berman, M. G., Jonides, J., & Kaplan, S. (2008). The Cognitive Benefits of Interacting With Nature. Psychological Science, 19(12), 1207–1212.
  • Jordan, M. (2015). Nature and therapy: Understanding counselling and psychotherapy in outdoor spaces. Routledge/Taylor & Francis Group.
  • Mygind, L., Hartmeyer, R., Kjeldsted, E., Mygind, E., & Bentsen, P. (2018). Viden om friluftslivs effekter
  • Wilson, E. O. (1984). Biophilia . Harvard University Press